Business i Furesø: Juni 2026: kommunale initiativer, netværk og nye rammer for erhvervslivet

I juni 2026 var erhvervslivet i Furesø præget af en række konkrete initiativer og møder, hvor kommunen og de lokale erhvervsorganisationer arbejdede målrettet med rekruttering, netværk og byudvikling. Furesø Kommune fastholdt en linje, hvor virksomhedskontakt, beskæftigelse og dialog med erhvervslivet stod centralt, mens lokale foreninger samlede virksomheder til morgenmøder og fælles drøftelser om rammevilkår og fremtidige projekter.

Kort overblik

I løbet af juni 2026 havde Furesø Kommune særligt fokus på koblingen mellem lokale virksomheder og fremtidens arbejdskraft. På kommunens erhvervssider blev det understreget, at virksomheder kunne møde unge fra kommunens skoler ved kommende karrieredage, og informationen blev brugt aktivt til at invitere erhvervslivet ind i samarbejdet om rekruttering og uddannelsesvalg.[5] Det skete som led i kommunens generelle erhvervsservice og indsats for at styrke beskæftigelse og virksomhedernes adgang til kvalificerede medarbejdere.

Samtidig fortsatte Furesø Kommune arbejdet med en samlet vision for kommunens udvikling, hvor erhverv og byudvikling indgik som centrale temaer. Byrådet havde tidligere vedtaget visionen “Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse”, og den fungerede også i juni som politisk ramme for beslutninger og dialoger med erhvervslivet.[1] Visionen lagde vægt på ansvarlig vækst, bæredygtig by- og erhvervsudvikling samt en robust kommunal organisation, hvilket havde direkte betydning for, hvordan kommunen samarbejdede med lokale virksomheder.

På foreningssiden samlede Furesø Erhvervsforening medlemmer og lokale virksomheder til et netværksmøde den 10. juni 2026.[7] Mødet fandt sted som et morgenarrangement ved Furesøbad og havde karakter af et bredt netværk, hvor erhvervsdrivende kunne udveksle erfaringer og drøfte aktuelle forhold. Den type møder var med til at understøtte lokale samarbejder og skabe kontakt mellem mindre virksomheder, rådgivere og aktører med tilknytning til kommunens erhvervsliv.

Derudover fortsatte Furesø Kommune sin løbende virksomhedskontakt via jobcenterets virksomhedsservice.[6] I juni var fokus rettet mod rekruttering og fastholdelse, og kommunens konsulenter tilbød hjælp til virksomheder, der ønskede støtte til at finde medarbejdere eller håndtere omstilling. Denne service indgik i den samlede erhvervsindsats under Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor samarbejdet med erhvervslivet om erhvervsudvikling og turismeindsatsen var formelt forankret.[2]

Kommunal erhvervsindsats og samarbejde med virksomheder

I juni 2026 kørte Furesø Kommunes erhvervsindsats videre inden for rammerne af den politiske struktur, hvor Økonomi- og Erhvervsudvalget havde det overordnede ansvar for samarbejdet med erhvervslivet.[2] Udvalgets opgaver omfattede erhvervsservice, beskæftigelsesområdet og turismeindsatsen, og de linjer var synlige i den måde, kommunen kommunikerede med virksomhederne på. Via erhvervssiderne blev der informeret om tilbud til virksomheder, og der blev lagt op til, at erhvervslivet skulle spille en aktiv rolle i både rekruttering og lokal udvikling.[5]

Jobcentret fungerede i juni som et centralt bindeled mellem Furesø Kommune og virksomhederne, ikke mindst gennem en virksomhedsservice, som havde til opgave at hjælpe med rekruttering og fastholdelse.[6] Virksomhedskonsulenterne tilbød konkret sparring til arbejdsgivere, der ønskede nye medarbejdere eller havde behov for at tilpasse eksisterende ansatte til nye opgaver. Denne indsats var vigtig for især små og mellemstore virksomheder, som ofte havde begrænsede interne ressourcer til systematisk rekruttering og derfor drog nytte af kommunal støtte.

På erhvervssiden blev der også kommunikeret om kommende karrieredage for kommunens 7.-10. klasses elever, der efter planen skulle afholdes i Farum Arena i november 2026.[5][3] Selvom selve arrangementet lå senere på året, blev juni brugt til at orientere og motivere virksomheder til at tilmelde sig og tage del i aktiviteterne. For erhvervslivet gav det udsigt til en direkte kanal til kommende lærlinge, praktikanter og medarbejdere, og for kommunen var det en mulighed for at styrke sammenhængen mellem skole, uddannelse og lokalt arbejdsmarked.

Visionen “Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse” dannede den politiske baggrund for de fleste af de initiativer, der berørte erhvervslivet.[1] Visionen betonede både ansvarlig vækst og bæredygtig by- og erhvervsudvikling, og i juni bar kommunens kommunikation præg af, at erhvervsudvikling blev forstået som en integreret del af den samlede velfærdspolitik. Det betød blandt andet, at virksomheder blev set som vigtige samarbejdspartnere i forhold til beskæftigelse, social indsats og grøn omstilling, ikke kun som skatteydere.

Netværk, foreninger og lokale erhvervsaktører

I juni 2026 spillede de lokale erhvervsforeninger en tydelig rolle i Furesø Kommunes erhvervsliv. Furesø Erhvervsforening afholdt et netværksmøde onsdag den 10. juni 2026, hvor medlemmer og interesserede virksomheder mødtes til morgenarrangement ved Furesøbad.[7] Mødet var del af en løbende række netværksaktiviteter, som havde til formål at styrke relationer, skabe nye samarbejder og give virksomhederne mulighed for at udveksle viden om drift, udvikling og samspil med kommunen.

Netværksmødet gav deltagerne et forum, hvor de kunne drøfte aktuelle emner med direkte betydning for deres hverdag, eksempelvis rekruttering, lokal kundetilgang og praktiske forhold omkring byudvikling og infrastruktur. Selvom den konkrete dagsorden ikke fremgik offentligt, var rammen et erhvervsrettet morgenmøde med fokus på videndeling.[7] Den type aktiviteter var væsentlige for mindre virksomheder, der ikke nødvendigvis havde egen brancheorganisation, men som gennem lokale netværk kunne få adgang til kontakter, erfaringer og sparring.

Ud over erhvervsforeningen havde også Furesø Industri som lokal aktør rollen at varetage virksomheder og grundejeres interesser over for Furesø Kommune og andre myndigheder.[9] Foreningen arbejdede med fælles anliggender, og i juni fortsatte den løbende indsats for at samle virksomheder med relation til industri og erhvervsområder. For virksomheder med produktion, lager eller større erhvervsgrunde var det afgørende at have en fælles kanal til kommunen, blandt andet når det gjaldt planlægning, adgangsforhold og miljøkrav.

Relationen mellem de lokale erhvervsforeninger og Furesø Kommune havde betydning for den praktiske erhvervsudvikling i kommunen. Mens kommunen formelt stod for erhvervsservice, beskæftigelse og planlægning,[2][6] bidrog foreningerne med netværk og direkte kontakt til de virksomheder, der skulle omsætte strategierne til daglig drift. Juni 2026 viste derfor et billede af et erhvervsliv, hvor den kommunale organisation og de private aktører var gensidigt afhængige, når det gjaldt at håndtere både kortsigtede behov og langsigtede udviklingsprojekter.

Byudvikling og rammer for erhvervslivet

Byudvikling udgjorde i juni 2026 en vigtig del af de strukturelle rammer for erhvervslivet i Furesø Kommune. Kommunen havde forudgående år udarbejdet en udviklingsplan for Værløse Bymidte og en rammelokalplan, der fastlagde mulighederne for den videre udvikling.[4] Disse dokumenter fortsatte med at have betydning i juni, fordi de satte retningen for, hvordan detailhandel, servicevirksomheder og andre erhvervsaktører kunne etablere sig og udvikle sig i bymidten. For virksomheder betød det klarhed over byggeomfang, anvendelse og samspil med bolig- og trafikstruktur.

Rammelokalplanen for Værløse Bymidte beskrev blandt andet de overordnede rammer for byggerier, anvendelse af ejendomme og hensyn til bymiljøet.[4] For erhvervsdrivende med interesse i butikslokaler, liberale erhverv eller café- og restaurationsvirksomhed var planens bestemmelser centrale, fordi de regulerede, hvilke funktioner der kunne etableres hvor, og hvordan facader, parkering og adgangsforhold skulle tilrettelægges. I juni blev rammelokalplanen således stadig brugt som referencepunkt for både ejendomsejere, investorer og potentielle nye aktører.

Byrådets overordnede vision “Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse” havde et særskilt tema om bæredygtig by- og erhvervsudvikling, som knyttede byudviklingsprojekter direkte sammen med erhvervspolitiske mål.[1] Det betød, at der i kommunens planlægning blev lagt vægt på både vækst og hensynet til natur, biodiversitet og lokale fællesskaber. For virksomheder, der overvejede investeringer i nye lokaler eller udvidelser, gav det et billede af en kommune, hvor udvikling skulle ske inden for rammer, der tog hensyn til miljø og lokalsamfund.

Byudvikling påvirkede også infrastrukturen omkring erhvervsområder, hvilket havde praktisk betydning for transport, kundeadgang og logistik. Furesø Kommune arbejdede samtidig med en robust kommunal organisation,[1] hvilket i planlægningsmæssig forstand betød, at administrationen skulle være i stand til at håndtere både komplekse sager og den løbende kontakt med erhvervslivet. I juni oplevede virksomhederne derfor en situation, hvor planlægning og myndighedsbehandling var bundet op på både politiske visioner og tekniske lokalplaner.

Udbud, drift og kommunale kontrakter

I juni 2026 indgik kommunale kontrakter og udbud som en del af den erhvervsmæssige aktivitet i Furesø Kommune. Ét konkret udbud handlede om drift og vedligeholdelse af vejbelysning i kommunen, hvor udbudsmaterialet beskrev både driftsperiode og muligheder for forlængelse.[8] For leverandører inden for teknisk service, el og infrastruktur udgjorde sådanne udbud en væsentlig del af forretningsgrundlaget, fordi kontrakterne dækkede flere års arbejde med faste opgaver.

Udbuddet om vejbelysning omfattede en fast driftsperiode med optioner på forlængelse af kontrakten med to gange ét år efter den første periode.[8] De angivne tidspunkter for forlængelsesmulighederne lå i årene efter 2029, men selve udbudsprocessen gav allerede i juni 2026 interesserede virksomheder mulighed for at forberede sig og vurdere, om de ville byde ind. For erhvervslivet var det vigtigt at kende både kontraktlængde og tekniske krav, da det påvirkede investeringer i materiel, bemanding og eventuel underleverandørstruktur.

Kommunale udbud havde også betydning for konkurrencen blandt lokale og regionale virksomheder. Når Furesø Kommune sendte opgaver i udbud, kunne både virksomheder med adresse i kommunen og aktører fra andre områder byde ind, og det betød, at lokale virksomheder måtte forholde sig til pris, kvalitet og dokumenterede kompetencer.[8] I juni 2026 stod det klart, at kommunale kontrakter inden for drift, vedligeholdelse og service fortsat var en vigtig indtægtskilde for de virksomheder, der kunne opfylde kravene.

For Furesø Kommune var udbudsprocessen en del af den ansvarlige vækstlinje, som Byrådet havde formuleret i den samlede vision.[1] Ved at konkurrenceudsætte opgaver som vejbelysning søgte kommunen at sikre både effektiv drift og klare kontraktforhold, mens erhvervslivet fik mulighed for at byde ind med løsninger, der opfyldte både økonomiske og tekniske krav. Juni 2026 viste således en fortsat praksis, hvor kommunale opgaver blev brugt som platform for samspil mellem offentlige behov og private leverandører.

Arbejdsmarked, unge og fremtidens arbejdskraft

Arbejdsmarkedet i Furesø var i juni 2026 præget af en tydelig opmærksomhed på unge og kommende medarbejdere. På Furesø Kommunes erhvervssider blev der informeret om karrieredage for elever på 7.-10. klassetrin, som skulle finde sted i Farum Arena i november 2026.[5] Der blev lagt vægt på, at virksomheder kunne “møde fremtidens arbejdskraft” ved at deltage i arrangementet, og at karrieredagene skulle give eleverne indblik i forskellige brancher og jobmuligheder. For erhvervslivet gav det udsigt til en direkte kontaktflade til unge i kommunen.

Karrieredagene blev planlagt som et samarbejde, hvor Furesø Kommune inviterede virksomheder til at synliggøre sig og skabe nysgerrighed omkring deres branche.[5][3] I juni blev informationen brugt til at motivere virksomheder til at reservere tid og overveje, hvordan de ville præsentere sig for de unge. For virksomheder med behov for lærlinge, elever eller fremtidige medarbejdere på faglærte og ufaglærte niveauer var det relevant at deltage, fordi det gav adgang til en bred gruppe lokale unge, som stod foran vigtige uddannelsesvalg.

Jobcentrets virksomhedsservice spillede samtidig en rolle i den mere kortsigtede del af arbejdsmarkedet, hvor konkrete rekrutteringsbehov skulle løses.[6] Konsulenterne arbejdede med at matche virksomheder med jobseekere, og i juni fortsatte denne indsats i takt med løbende efterspørgsel på arbejdskraft. For arbejdsgivere betød det, at de kunne få hjælp til både at definere stillingsprofiler og til at finde kandidater, hvilket var en støtte i et arbejdsmarked, hvor rekruttering ofte var ressourcetung.

Den samlede kommunale vision havde et tema om ansvarlig økonomi og vækst samt forebyggende social indsats, hvilket satte arbejdmarkedsspørgsmål ind i en bredere ramme.[1] Ungeindsatsen, karrieredage og virksomhedsservice var dermed ikke isolerede projekter, men elementer i en strategi, hvor Furesø Kommune ønskede at sikre både trivsel, beskæftigelse og langsigtet udvikling. I juni 2026 var dette tydeligt i kommunikationen med erhvervslivet, hvor fokus var på samspil mellem skoler, virksomheder og kommunen.