Business i Furesø: Kommunale udbud, erhvervspolitik og lokale netværk i juli 2026

I juli 2026 var det lokale erhvervsliv i Furesø Kommune præget af en kombination af langsigtet strategiarbejde, fokus på kommunale udbud og en fortsat indsats for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og kommunen. Månedens udvikling byggede videre på tidligere politiske beslutninger og igangværende initiativer, som havde til formål at gøre det lettere at drive virksomhed i kommunen og fastholde Furesø som en erhvervsvenlig del af Nordsjælland.

Kort overblik

I løbet af juli 2026 var erhvervsindsatsen i Furesø Kommune kendetegnet ved, at kommunen fortsat tilbød målrettet vejledning til virksomheder gennem sin erhvervsportal og kontaktflade til erhvervslivet. Kommunens officielle erhvervssider gav løbende adgang til information om service til virksomheder, planlagte udbud og kontaktmuligheder til relevante centre og medarbejdere, og disse tilbud udgjorde den praktiske ramme for dialogen med erhvervslivet i måneden.

Kommunen havde i foråret og forsommeren 2026 sat tydeligt fokus på udbud af bygge- og vedligeholdelsesopgaver, og den linje fortsatte ind i juli. De offentliggjorte oplysninger om udbud i 2026, herunder arrangementet på rådhuset i Værløse om kommunens kommende opgaver, gav virksomhederne et fagligt grundlag for at planlægge kapacitet og byde ind på kommunale opgaver. I juli arbejdede lokale entreprenører og leverandører videre med konsekvenserne af disse udmeldinger i form af tilbud og forberedelse til konkrete projekter.

Samtidig var Furesø Kommunes overordnede position som erhvervskommune et bagtæppe for mange dialoger i juli. Ifølge Dansk Industri havde kommunen i 2025 ligget midt i feltet på den nationale rangliste for erhvervsvenlighed, men været den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. Denne placering havde betydning for, hvordan kommunen og erhvervsorganisationer i juli arbejdede med at fastholde og forbedre rammevilkårene, blandt andet gennem erhvervsservice og politisk fokus på erhvervsområder.

De virksomheder, der arbejdede med kommunale opgaver, forholdt sig fortsat til Furesø Kommunes praksis for samarbejde med private leverandører. Tidligere tal havde vist, at kommunen lagde betydelige opgaver ud til private aktører, og denne historik var vigtig for både håndværksvirksomheder, rådgivere og serviceleverandører i juli, hvor de planlagde bemanding og investeringer med udgangspunkt i forventningerne til kommunale kontrakter.

Kommunale udbud og opgaver i 2026

Den planlagte gennemgang af Furesø Kommunes udbud i 2026, som havde fundet sted på rådhuset i Værløse i februar, satte i juli stadig retningen for en række virksomheder. Kommunen havde præsenteret kommende udbud inden for byggeri og vedligehold, og denne information blev i juli brugt af både lokale og regionale entreprenører til at afklare, hvilke opgaver de kunne byde på i den resterende del af året. Det betød, at juli var præget af kalkulationer, dialoger med underleverandører og interne beslutninger om, hvilke kommunale projekter der skulle prioriteres.

Center for Kultur og Ejendomme havde tidligere oplyst, at kommunens vedligeholdelsesopgaver og byggeprojekter blev samlet og kommunikeret til erhvervslivet for at sikre gennemsigtighed. I juli fortsatte denne tilgang med betydning for leverandører, der var afhængige af et stabilt flow af kommunale opgaver. Virksomheder inden for eksempelvis bygge- og anlægsbranchen, teknisk service og facility management havde derfor et relativt klart billede af udvalgte opgaver, hvilket gjorde det muligt at fastholde medarbejdere og planlægge investeringer i udstyr.

Furesø Kommunes historik med at fremrykke drifts- og anlægsopgaver til private leverandører i perioder med pres på erhvervslivet havde fortsat relevans i juli 2026. Kommunen havde tidligere lagt opgaver for omkring 800 mio. kr. hos mere end 4.000 private leverandører, og disse tal illustrerede omfanget af det samarbejde, som lå til grund for erhvervslivets forventninger. I juli brugte flere virksomheder denne erfaring som indikator for, at kommunen også fremover ville være en væsentlig kunde og samarbejdspartner.

Adgangen til kommunens genbrugsstation i Farum for erhvervsaktører havde tidligere været fremhævet som et konkret virkemiddel til at understøtte lokale håndværkere og små virksomheder. I juli 2026 spillede denne permanente mulighed fortsat en praktisk rolle i hverdagen for mange mindre virksomheder, der håndterede byggeaffald og materialer i forbindelse med både kommunale og private opgaver. Tiltaget bidrog til et mere smidigt logistisk setup for disse aktører og understøttede den samlede aktivitet i lokale erhvervsområder.

Erhvervspolitik, dialog og organisering

Furesø Kommune havde i tiden op til 2026 arbejdet med en ny erhvervspolitik i tæt samarbejde med erhvervslivet, og dette arbejde satte også spor i juli. Kommunen havde tidligere annonceret, at den ville udvikle erhvervspolitikken med inddragelse af virksomheder, erhvervsforeninger og andre lokale aktører. I juli var denne kurs vigtig for de virksomheder og organisationer, der deltog i dialogforløb og høringer, fordi den gav dem mulighed for at påvirke rammevilkår for blandt andet erhvervsområder, service til virksomheder og kommunale indkøb.

Erhvervskontaktudvalget, som kommunen havde etableret for at styrke samarbejdet mellem byrådet og erhvervslivet, var fortsat et centralt forum for dialog i juli 2026. Udvalget havde tidligere inviteret nye kræfter med om bord, og denne åbning for flere repræsentanter fra erhvervslivet gav i juli en bredere kontaktflade mellem virksomheder og kommunalpolitikere. For lokale virksomheder betød det, at der var en mere struktureret adgang til at rejse konkrete problemstillinger om blandt andet sagsbehandling, lokalplaner og trafikale forhold i erhvervsområder.

Den politiske organisering i Furesø Kommune, hvor Økonomi- og Erhvervsudvalget havde ansvar for erhvervsområdet, havde praktisk betydning i juli. Udvalgets rolle som centralt beslutningsorgan betød, at virksomheder fulgte med i dets arbejde med blandt andet budgetter, investeringer i infrastruktur og prioritering af erhvervsfremme. Denne organisering gjorde det tydeligt for erhvervsaktører, hvor beslutninger om erhvervsforhold blev truffet, og hvem der havde ansvaret for at drive dialogen med erhvervslivet.

På det administrative niveau fortsatte Furesø Kommune med at tilbyde direkte kontakt til erhvervsafdelingen via den officielle erhvervsportal og de angivne kontaktoplysninger. For små og mellemstore virksomheder i juli var denne adgang til rådgivning om fx myndighedskrav, byggesager og etablering i kommunen en væsentlig del af rammevilkårene. Erhvervsforeninger og lokale netværk brugte desuden erhvervskontakten som bindeled mellem deres medlemmer og kommunen, hvilket medvirkede til at samle input til den videre erhvervspolitiske udvikling.

Lokale erhvervsaktører og netværk

Furesø Kommunes erhvervsliv var i juli 2026 præget af en række lokale netværk og foreninger, der understøttede samarbejde på tværs af brancher. Furesø Erhvervsforening fungerede som samlingspunkt for virksomheder, der ønskede at drøfte fælles udfordringer, udveksle erfaringer og tage kontakt til kommunen om erhvervspolitiske emner. I juli fortsatte foreningen sit arbejde med at formidle information om lokale forhold og arrangementer, og den medvirkede til, at erhvervsaktører blev orienteret om relevante kommunale initiativer.

Også Furesø Industri havde betydning for virksomheders netværk og synlighed i kommunen. Foreningen samlede industrivirksomheder og tekniske servicevirksomheder og tilbød arrangementer og aktiviteter, der understøttede faglige relationer. I juli 2026 indgik disse netværk i den samlede erhvervsstruktur, hvor både håndværk, produktion og videnbaserede virksomheder havde mulighed for at mødes og drøfte konkrete temaer som rekruttering, adgang til lokal infrastruktur og samarbejde om kommunale udbud.

Den lokale erhvervspresse og digitale medieplatforme, herunder Alt om Furesø og MinByFuresø, bidrog i juli til at dække historier om virksomheder og erhvervsrelaterede initiativer. Artikler om blandt andet nye forpagtere, lokale projekter og ændringer i servicefunktioner gav erhvervsaktører et indblik i, hvordan hverdagen udviklede sig i kommunen. Denne løbende dækning var med til at skabe et mere detaljeret billede af, hvilke brancher der var i bevægelse, og hvilke områder der oplevede enten fremgang eller tilpasning.

For nye og mindre virksomheder var det i juli afgørende, at der fandtes etablerede kontaktpunkter til både kommunen og erhvervsorganisationer. Erhvervsforeninger kunne hjælpe med lokale kontakter, mens kommunens erhvervsportal og erhvervsafdeling gav vejledning om formelle krav. Kombinationen af netværk og myndighedskontakt gjorde det lettere for iværksættere og mindre virksomhedsejere at navigere i regler, muligheder for lokaler og potentielle kommunale opgaver.

Erhvervsvenlighed, rammevilkår og regional rolle

Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed fra 2025, hvor Furesø Kommune var placeret som nummer 47 på landsplan og samtidig blev vurderet som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, udgjorde et vigtigt referencepunkt i juli 2026. Den placering understregede, at kommunen havde både styrker og udviklingsområder, og i juli brugte erhvervsaktører og politikere målingen som afsæt for at drøfte, hvor rammevilkår kunne forbedres. Særligt temaer som dialog med virksomheder, infrastruktur og sagsbehandling stod centralt i denne debat.

For virksomheder med adresse i Furesø Kommune betød den regionale position, at kommunen fremstod som et attraktivt alternativ til nabokommuner, når det gjaldt etablering og udvidelse. I juli var dette vigtigt for virksomheder, der overvejede at flytte eller udvide i Nordsjælland, fordi tidligere målinger gav indtryk af, at Furesø havde en vis styrke på samarbejde og erhvervsservice. Samtidig var den placering under landsgennemsnittet et incitament for kommunen til at arbejde videre med konkrete forbedringer.

Kommunens tidligere beslutning om at fremrykke opgaver og betalinger til private leverandører i perioder med økonomisk pres havde skabt et billede af Furesø Kommune som en aktiv partner for erhvervslivet. I juli 2026 var denne historik stadig med til at præge virksomhedernes opfattelse af kommunens vilje til at understøtte aktivitet, blandt andet gennem anlægsprojekter og driftsopgaver. Det gjorde, at lokale aktører i byggeri og servicebranchen betragtede kommunen som en stabil kunde, der prioriterede samarbejde med private leverandører.

De generelle rammevilkår for erhvervsliv i kommunen blev i juli påvirket af den måde, Furesø Kommune organiserede sin service til virksomheder på. Den officielle erhvervsside samlede information om hjælp til virksomheders udvikling, kontakt til erhvervsafdelingen og adgang til relevante vejledninger. For virksomheder betød det, at de kunne finde centrale oplysninger om blandt andet tilladelser og støtte til udviklingsprojekter på ét sted, hvilket lettede den praktiske hverdag og understøttede muligheden for at udnytte kommunens tilbud.

Udvalgte nøgletal og strukturer

Det fremgik af tidligere kommunale oplysninger, at Furesø Kommune i et enkelt år havde lagt opgaver for omkring 800 mio. kr. hos 4.206 private leverandører. Disse tal illustrerede omfanget af samarbejdet mellem kommunen og det private erhvervsliv og fungerede i juli 2026 som et nøgletal, som både politikere og virksomheder refererede til, når de diskuterede betydningen af kommunale indkøb. Opgaverne spændte fra byggeri og vedligehold til serviceopgaver, og tallene dokumenterede, at kommunen var en betydelig aktør i den lokale og regionale efterspørgsel.

Den generelle erhvervsservice i Furesø Kommune var struktureret omkring en tydelig kontaktflade til erhverv, hvor erhvervsafdelingen var tilgængelig via telefon og digital kontakt. Denne struktur gjorde det i juli overskueligt for virksomheder at få vejledning om alt fra licenser til byggesager. Samlet gav det et billede af en kommune, der forsøgte at samle erhvervsrelaterede funktioner og informationer, så erhvervslivet havde en klar indgang til den kommunale administration.

For at give et konkret overblik over enkelte centrale størrelser i samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet kan følgende tabel anvendes som nøgleramme baseret på tidligere offentliggjorte tal og strukturer:

Faktor	Indhold
Antal private leverandører	4.206 leverandører i et enkelt år med kommunale opgaver
Samlet opgavevolumen	Ca. 800 mio. kr. lagt ud til private aktører
Placering i DI-måling 2025	Nr. 47 på landsplan, højest i Nordsjælland
Central politisk organisering	Økonomi- og Erhvervsudvalget med ansvar for erhvervsområdet

For erhvervslivet i juli 2026 havde disse nøgletal og strukturer praktisk betydning. Antallet af leverandører og opgavernes størrelse gav virksomhederne et billede af markedets volumen, mens DI-målingen bidrog med et eksternt perspektiv på kommunens erhvervsvenlighed. Samtidig viste udvalgsstrukturen, hvor beslutninger blev truffet, og hvordan dialogen med erhvervslivet organisatorisk var forankret. Samlet set gav det en ramme, som virksomhederne kunne navigere ud fra i deres strategiske overvejelser.

Kommunen var en betydelig kunde for private leverandører og skabte løbende opgaver.
Erhvervsvenlighedsmålinger påvirkede dialogen om forbedringer af rammevilkår.
Netværk som Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri styrkede lokale samarbejder.
Den officielle erhvervsportal samlede kontakt og vejledning til virksomheder.