Business i Furesø: Måned med ny erhvervsretning, infrastrukturtiltag og tættere dialog med virksomheder
I maj 2026 var Furesø Kommune præget af en række konkrete initiativer, der rettede sig mod lokale virksomheders rammevilkår, infrastruktur og samarbejde med kommunen. Flere beslutninger og tiltag, som var forberedt i foråret, blev rullet ud eller konkretiseret, og måneden var dermed et nøglepunkt i det igangværende arbejde med en ny erhvervspolitik og en mere samlet indsats for erhverv, beskæftigelse og mobilitet.
Kort overblik
I løbet af maj 2026 markerede Furesø Kommune sig med en tydelig fortsættelse af den kurs mod en ny erhvervspolitik, som kommunen tidligere på året havde annonceret. Kommunens officielle erhvervsside om beskæftigelse, erhverv og integration beskrev, hvordan arbejdet med den nye erhvervspolitik skete i tæt dialog med lokale virksomheder og erhvervsaktører, og hvordan målet var at skabe mere attraktive rammer for vækst og arbejdspladser.[1][3]
Måneden var også kendetegnet ved et fokus på tilgængelighed til virksomhederne. På kommunens erhvervssider blev der i slutningen af maj lagt vægt på, at virksomheder kunne gøre det nemmere for medarbejdere, kunder og gæster at komme til og fra adressen, blandt andet ved at udnytte mulighederne for bedre adgangsforhold og mobilitetsløsninger omkring erhvervsområderne.[1][3][4]
Samtidig var der en aktiv rolle for lokale erhvervsnetværk. Furesø Erhvervsforening afholdt et netværksmøde den 13. maj 2026 på Restaurant Furesøbad, hvor virksomhedsledere og selvstændige mødtes til dialog, videndeling og netværk i morgentimerne. Arrangementet illustrerede den vedvarende vægt på relationer og erfaringsudveksling som en del af erhvervsudviklingen i kommunen.[5]
Kommunikation med erhvervslivet blev også prioriteret. I tilknytning til kommunens erhvervsbyggeri- og tilladelsessider fremgik det, at et nyhedsbrev til erhvervslivet var udsendt i slutningen af april, og indholdet herfra prægede dialogen i maj, hvor virksomhederne havde mulighed for at reagere på informationer om byggesager, planer og kommende tiltag fra Furesø Kommune.[4]
Samlet set stod maj 2026 som en måned, hvor både kommunen og de lokale erhvervsaktører arbejdede videre med at styrke samarbejdet, rydde praktiske barrierer af vejen og forberede mere langsigtede ændringer i erhvervsrammerne. Måneden var mindre præget af store enkeltstående investeringer og mere af konkret, løbende justering af processer og kontaktflader, der påvirkede hverdagen for virksomhederne.
Ny erhvervspolitik på vej i tæt samarbejde med virksomhederne
Arbejdet med en ny erhvervspolitik fyldte fortsat i maj 2026. På kommunens officielle side for beskæftigelse, erhverv og integration beskrev Furesø Kommune, hvordan kursen mod en ny erhvervspolitik var sat i april 2026, og hvordan processen byggede på et tæt samarbejde med lokale virksomheder, organisationer og erhvervsforeninger.[1] Det betød, at maj måned i høj grad blev brugt på at indsamle input, diskutere konkrete udfordringer og forberede de næste politiske skridt.
Den kommende erhvervspolitik tog afsæt i en erkendelse af, at virksomhederne havde brug for klare rammer, hurtigere sagsbehandling og bedre fysiske rammer, herunder plads til udvidelse. Allerede tidligere havde medier peget på, at manglen på erhvervsarealer havde sendt virksomheder ud af kommunen, og at Furesø Kommune ønskede at matche de mest attraktive erhvervskommuner i hovedstadsområdet.[7] I maj indgik denne problemstilling stadig som et centralt tema i dialogen med erhvervslivet.
Set fra virksomhedernes perspektiv havde den politiske proces konkret betydning, fordi nye erhvervsstrategiske prioriteringer kunne påvirke placeringen af nye erhvervsområder, tilgængeligheden til eksisterende zoner og håndteringen af byggesager. De virksomheder, der deltog i dialogen, havde mulighed for at påvirke, hvilke indsatser Furesø Kommune skulle vægte højest – fra rekruttering og kompetenceudvikling til fysisk planlægning og trafikløsninger omkring de største erhvervsområder.[1]
Kommunens signal om samarbejde betød også, at erhvervsforeninger og netværk kom til at spille en synlig rolle som bindeled mellem kommune og virksomheder. Furesø Kommune lagde vægt på, at erhvervspolitikken ikke blot skulle være et politisk papir, men et praktisk redskab, der kunne omsættes til konkrete forbedringer i virksomhedernes dagligdag, blandt andet gennem en mere koordineret erhvervsservice og bedre formidling af kommunale tilbud til virksomheder.[1][3]
For arbejdsmarkedet lokalt havde den nye erhvervspolitiske retning betydning ved at understøtte virksomhedernes mulighed for at skabe og fastholde job. En mere attraktiv erhvervskommune kunne bidrage til at fastholde både mindre håndværksvirksomheder, videnstunge servicevirksomheder og andre arbejdspladser i kommunen, i stedet for at virksomhederne søgte mod større nabokommuner. Dermed var erhvervspolitikken også et redskab til at styrke lokale jobmuligheder og samarbejdet om rekruttering.
Infrastruktur, tilgængelighed og mobilitet omkring virksomheder
En central dagsorden i maj 2026 var forbedring af tilgængeligheden til virksomhederne. På Furesø Kommunes erhvervssider blev der den 26. maj bragt information til virksomhederne om, hvordan de kunne gøre det nemmere for medarbejdere, kunder og gæster at komme til virksomheden, blandt andet gennem opgraderede adgangsforhold og mobilitetsløsninger i tilknytning til ejendommen.[3][4] Kommunens budskab var målrettet virksomhedsejere og driftsansvarlige, som ønskede at sikre bedre trafik- og transportforhold.
Informationen indgik som led i en bredere indsats for at styrke samspillet mellem fysisk planlægning, mobilitet og erhvervsudvikling. For mange virksomheder var tilgængelighed til adresserne afgørende for rekruttering, kundebesøg og logistik. Ved at fremhæve mulighederne for at forbedre tilgængeligheden via eksisterende ordninger og tilbud gav Furesø Kommune virksomhederne et mere konkret grundlag for at planlægge investeringer i for eksempel parkeringsforhold, skiltning eller adgang til kollektiv trafik.[3]
Kommunens fokus på mobilitet havde også en arbejdsmarkedsmæssig dimension. Bedre adgang til erhvervsområderne kunne gøre det lettere for borgere fra både Furesø Kommune og nabokommuner at tage job hos lokale virksomheder, særligt i de områder, hvor offentlig transport tidligere havde været en barriere. Dermed blev tilgængelighed ikke blot et spørgsmål om kunder og leverandører, men også om adgang til kvalificeret arbejdskraft.
På hjemmesiden for erhvervsbyggeri og tilladelser blev budskabet om tilgængelighed koblet til kommunens rolle som myndighed på bygge- og anlægsområdet.[4] Virksomheder, der planlagde ombygning, udvidelse eller nybyggeri, blev mindet om både regulative krav og muligheder for at tænke adgangsforhold, parkering og logistik bedre ind i projekterne fra begyndelsen. For mange erhvervsdrivende betød det, at en god dialog med kommunen tidligt i processen kunne reducere både omkostninger og sagsbehandlingstid.
For detailhandlen og servicevirksomheder med kundevendte aktiviteter havde budskabet om tilgængelighed desuden direkte betydning for omsætningen. Let adgang for kunder i bil, på cykel eller med kollektiv trafik påvirkede kundegrundlaget, og kommunens opfordring til at se på infrastrukturen omkring virksomhederne gav anledning til, at flere erhvervsdrivende kunne revurdere, om skiltning, parkeringsmuligheder eller adgangsveje matchede kundernes behov.
Erhvervsservice, byggeri og myndighedskontakt
Maj 2026 var også præget af fokus på relationen mellem virksomhederne og kommunens tekniske forvaltning. På siden om erhvervsbyggeri og tilladelser fremgik det, at Furesø Kommune netop havde udsendt et nyhedsbrev til erhvervslivet i slutningen af april, hvor virksomhederne blev orienteret om aktuelle forhold på byggesagsområdet og andre relevante emner.[4] Nyhedsbrevet dannede baggrund for dialog i maj, hvor både rådgivere og virksomheder fulgte op med spørgsmål og konkrete projekter.
Erhvervsaktører, der stod over for byggeri eller ombygning, blev mindet om krav til ansøgninger, dokumentation og tidsplaner. Kommunens digitalt tilgængelige vejledninger skulle gøre det lettere for virksomheder at forberede sagerne korrekt, så unødig forsinkelse i sagsbehandlingen kunne undgås. For virksomheder i vækst – eksempelvis produktionsvirksomheder, logistikaktører eller kontorbaserede virksomheder med behov for mere plads – havde en effektiv sagsbehandling direkte betydning for, hvor hurtigt de kunne udvide og ansætte flere medarbejdere.[4]
Kommunens erhvervsservice indgik i denne sammenhæng som et bindeled mellem virksomheder og de enkelte fagforvaltninger. Ved at samle information om byggesager, miljøkrav og andre tilladelser på erhvervssiderne arbejdede Furesø Kommune for at skabe et mere overskueligt udgangspunkt for dialogen med virksomhederne.[1][3][4] Det styrkede særligt de mindre virksomheder, som ofte havde begrænsede ressourcer til at navigere i myndighedsprocesser.
For rådgivere, arkitekter og entreprenører, der arbejdede på tværs af flere kommuner, gav de digitale informationer et mere klart billede af kravene i Furesø Kommune. Det havde betydning for planlægningen af projekter, da kendskab til lokale retningslinjer kunne reducere risikoen for fejl i ansøgningerne. I maj brugte flere af disse aktører nyhedsbrevet og onlinevejledningerne som fælles reference i dialogen med både bygherrer og kommunen.
Set samlet styrkede initiativerne på området for erhvervsbyggeri og tilladelser fundamentet for fysisk udvikling af erhvervslivet. Selvom der fortsat var strukturelle udfordringer med pladsmangel og begrænsede erhvervsarealer, arbejdede Furesø Kommune i maj måned videre med at gøre de eksisterende processer mere gennemsigtige og understøttende for virksomhedernes investeringsbeslutninger.
Netværk, erhvervsforening og lokalt samarbejde
Det lokale erhvervsnetværk spillede en synlig rolle i maj 2026. Furesø Erhvervsforening gennemførte den 13. maj et morgen-netværksmøde på Restaurant Furesøbad ved Frederiksborgvej, hvor medlemmer og andre erhvervsdrivende mødtes til oplæg og netværk i tidsrummet kl. 07.15–09.00.[5] Arrangementet havde karakter af et klassisk netværksmøde med fokus på relationer og erfaringsudveksling på tværs af brancher.
Netværksmødet var et konkret eksempel på, hvordan erhvervsaktører i kommunen selv tog ansvar for at styrke lokale samarbejder. Når virksomhedsledere og selvstændige mødtes i denne ramme, opstod der både nye forretningsrelationer og uformelle drøftelser om rammevilkår, rekruttering og samspil med Furesø Kommune. Den type møder understøttede kommunens ambition om at udvikle erhvervspolitikken i tæt dialog med det lokale erhvervsliv.[1][3][5]
For mindre virksomheder uden store interne udviklingsressourcer var netværksmøderne særligt vigtige. Her kunne de hente inspiration fra andre virksomheder, få kendskab til kommunale tilbud og få direkte adgang til bestyrelse og sekretariat i Furesø Erhvervsforening. Netværkssamarbejdet supplerede de mere formelle dialogforløb, som kommunen selv faciliterede, og gav et mere uformelt rum til at diskutere konkrete udfordringer i hverdagen.
Erhvervsforeningens aktiviteter indgik i et bredere mediebillede, hvor lokale erhvervsnyheder blev samlet og formidlet på blandt andet lokale portaler som Alt om Furesø, der løbende dækkede nye tiltag, virksomhedshistorier og kommunale udmeldinger med relevans for erhvervslivet.[6] For virksomhederne betød det, at information om beslutninger og muligheder i Furesø Kommune i højere grad kunne fanges gennem flere kanaler – både via kommunen, erhvervsforeningen og lokale medier.
Set i lyset af den kommende erhvervspolitik var netværks- og foreningsarbejdet med til at styrke fundamentet for en mere sammenhængende erhvervsindsats. Jo tættere bånd mellem virksomheder og mellem virksomheder og kommune, desto lettere blev det at identificere fælles udfordringer og udviklingsmuligheder, eksempelvis inden for tilgængelighed, rekruttering eller behovet for nye erhvervsarealer.
Overordnede erhvervstemaer og lokale udfordringer
Bag de konkrete initiativer i maj 2026 lå en række overordnede temaer, som gennem flere år havde præget erhvervsudviklingen i Furesø Kommune. En central udfordring var manglen på egnede erhvervsarealer, som tidligere havde ført til, at nogle virksomheder havde valgt at flytte ud af kommunen.[7] Arbejdet med en ny erhvervspolitik og fokus på bedre planlægningsprocesser var et forsøg på at imødegå denne udvikling og skabe mere forudsigelighed for virksomheder, der ønskede at investere lokalt.
Derudover var det tydeligt, at kommunen ønskede at styrke sin position blandt de mest attraktive erhvervskommuner i regionen. Den politiske ambition om at komme i erhvervslivets “superliga” blev tidligere koblet til en stærkere indsats for erhvervsservice, hurtigere sagsbehandling og bedre dialog med virksomhederne.[7] I maj 2026 blev disse ambitioner omsat til konkrete tiltag, blandt andet via nyhedsbreve, digitale vejledninger og inviterende dialog om den nye erhvervspolitik.[1][3][4]
For at illustrere samspillet mellem nogle af de centrale aktører og temaer, som prægede erhvervsbilledet i maj, kan følgende oversigt opstilles:
| Aktør/tema | Rolle i maj 2026 |
|---|---|
| Furesø Kommune | Arbejdet videre med ny erhvervspolitik, erhvervsservice og information om tilgængelighed og byggesager.[1][3][4] |
| Furesø Erhvervsforening | Afholdt netværksmøde og fungerede som platform for dialog og netværk mellem lokale virksomheder.[5] |
| Lokale erhvervsmedier | Formidlede erhvervsnyheder, historier og kommunale tiltag med betydning for virksomhederne.[6] |
| Plads- og arealudfordringer | Fortsatte som bagvedliggende rammevilkår, der påvirkede behovet for ny erhvervspolitik og planlægning.[7] |
Disse temaer havde betydning på tværs af brancher. For håndværk, byggeri og produktionsvirksomheder var arealspørgsmål og byggesagsbehandling centrale, mens videnstunge servicevirksomheder i højere grad var optaget af adgang til kvalificeret arbejdskraft og gode transportforbindelser. Detailhandlen og de lokale servicefag fulgte samtidig med i tiltag, der kunne påvirke kundestrømme og by- og centerudvikling i kommunen.
Samlet set viste maj 2026, at Furesø Kommune arbejdede videre med at håndtere både strukturelle udfordringer og daglige driftsforhold for erhvervslivet gennem en kombination af politiske processer, praktiske vejledninger og lokale netværksaktiviteter. Mens nogle udfordringer – særligt omkring arealer – krævede langsigtede løsninger, gav de konkrete tiltag i maj virksomhederne bedre forudsætninger for at navigere i kommunens systemer og for at indgå i dialog om fremtidens rammer.
