Business i Furesø: Erhvervspolitik, arbejdskraft og grøn omstilling i august 2026

Afadmin

I august 2026 var Furesø Kommune præget af et erhvervsliv i bevægelse, hvor dialogen mellem virksomheder og kommune, fokus på arbejdskraft og grøn omstilling samt den videre udvikling af den lokale erhvervspolitik satte retningen for måneden. Udviklingen skete på baggrund af flere igangværende initiativer fra foråret og sommeren, men fik i august tydeligere konturer for både små og store virksomheder i Farum og Værløse.

Kort overblik

I august 2026 stod Furesø Kommune midt i et forløb, hvor en ny erhvervspolitik blev udviklet i tæt samarbejde med lokale virksomheder og organisationer. Den politiske proces havde været forberedt gennem dialogmøder og input fra erhvervslivet i første halvår, og i sensommeren blev arbejdet med selve udkastet intensiveret. Det betød, at august for mange virksomheder var præget af forventning til konkrete mål og prioriteringer for de kommende år, og erhvervsaktørerne fulgte byrådets og Erhvervskontaktudvalgets arbejde tæt.

Samtidig fortsatte Furesø Kommune sin profil som en nordSjællandsk erhvervskommune med høj beskæftigelse og stærk lokal arbejdsstyrke. Vurderinger fra analyser og undersøgelser fra 2026 viste, at kommunen blev opfattet som erhvervsvenlig, men også at der var særlige udfordringer omkring byggesagsbehandling og rekruttering til erhvervsuddannelser. Disse temaer var tydelige i den lokale debat i august, hvor både virksomheder og kommune drøftede, hvordan rammevilkår og service kunne udvikles.

På virksomhedssiden markerede nogle af kommunens største private arbejdspladser fortsat deres betydning. Virksomheder som AASTED ApS, FC Nordsjælland A/S, CHANGE OF SCANDINAVIA RETAIL A/S, Spejder Sport A/S, Festina Finance A/S og NTI A/S havde i 2026 hver især hundredevis af ansatte i Furesø Kommune og var med til at fastholde et bredt lokalt jobmarked, der spændte fra industri og sport til handel og IT. I august var deres fortsatte tilstedeværelse og rekrutteringsbehov en væsentlig del af det lokale erhvervsbillede.

På beskæftigelsesområdet arbejdede Jobcenter Furesø og kommunens virksomhedsservice videre med støtteordninger og tilskud til ansættelser, som var blevet opdateret i løbet af sommeren 2026. I august udgjorde disse ordninger en konkret mulighed for virksomheder, der ønskede at udvide medarbejderstaben, men havde brug for økonomisk og administrativ støtte til at tage nye grupper ind, for eksempel langtidsledige eller unge på vej ind i arbejdsmarkedet. Dermed var beskæftigelsesindsatsen tæt knyttet til erhvervslivets udvikling.

Erhvervspolitik og samarbejde med erhvervslivet

Udviklingen af en ny erhvervspolitik var et centralt tema for Furesø Kommune i 2026, og arbejdet var i sensommeren nået til en fase, hvor de politiske drøftelser blev mere konkrete. Efter en række dialogmøder med virksomheder i foråret havde Erhvervskontaktudvalget tidligere på året samlet input og konkluderet en overordnet retning. I juni var der blevet taget politisk hul på arbejdet med et udkast, og i august fortsatte de politiske drøftelser, så kommunen kunne fremlægge et mere sammenhængende forslag senere på efteråret. For virksomhederne betød det, at august var præget af forventning til, hvilke prioriteter der ville blive vægtet højest, og hvordan erhvervspolitikken ville påvirke rammerne for vækst, grøn omstilling og service.

Den nye erhvervspolitik byggede på ambitionen om at styrke dialogen med erhvervslivet og sikre klare kontaktflader ind i Furesø Kommune. Virksomhederne havde givet input om alt fra adgang til kvalificeret arbejdskraft til sagsbehandling og infrastruktur, og kommunen havde forpligtet sig til at arbejde videre med konkrete mål og indikatorer. I august fortsatte erhvervskontakten gennem mails, møder og netværk, og erhvervsaktører kunne stadig komme med supplerende bemærkninger til de spor, der var lagt ud. Det skabte et lokalt billede af en kommune, hvor erhvervspolitik ikke kun blev formuleret på rådhuset, men i samspil med daglige erfaringer i virksomhederne.

For erhvervslivet var betydningen af processen todelt. På den ene side gav den mulighed for at få indflydelse på den fremtidige retning for Furesø Kommune, især i spørgsmål om erhvervsservice, udbud, fysisk planlægning og grøn omstilling. På den anden side skabte den en periode med vis usikkerhed, hvor nogle virksomheder afventede den endelige politiske beslutning, før de lagde langsigtede investerings- og ekspansionsplaner. I august var der derfor fokus på at få tidsplanen for vedtagelsen af erhvervspolitikken tydeliggjort, så virksomhederne kunne planlægge ud fra mere faste rammer.

Erhvervskontaktudvalget og centrale erhvervsprofiler i kommunen, herunder repræsentanter fra lokale virksomheder, spillede en vigtig rolle i at oversætte erhvervslivets behov til politiske formuleringer. I august fortsatte de med at fungere som bindeled mellem virksomheder og byråd. For lokale aktører var det væsentligt, at udvalget fastholdt fokus på både reguleringsspørgsmål, byggesager og samarbejde om uddannelse, så erhvervspolitikken ikke kun adresserede enkelte temaer, men støttede en bred udvikling af erhvervslivet i Furesø Kommune.

Arbejdsmarked, jobvækst og virksomhedsservice

Arbejdsmarkedet i Furesø Kommune var i 2026 kendetegnet ved høj erhvervsdeltagelse og en veluddannet arbejdsstyrke. I analyser af kommunens erhvervsvenlighed fremgik det, at flere borgere end forventet var erhvervsaktive, og at en mindre andel end forventet var på førtidspension. Dette billede lå også til grund for kommunens beskæftigelsesindsats i august 2026, hvor Jobcenter Furesø fortsatte arbejdet med at matche virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft med borgere, der stod klar til at arbejde. Den stærke jobvækst, som var registreret i kommunen i årene op til 2026, gav fortsat et bagtæppe af positive tal, men skabte også pres for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft.

I august var job- og virksomhedsservice i Furesø Kommune aktiv med støtte- og tilskudsordninger til ansættelser. Kommunens informationsmateriale om tilskud til ansættelser var blevet opdateret i august, og virksomheder kunne via kommunens erhvervsportal få overblik over mulighederne for at ansætte for eksempel fleksjobbere, praktikanter eller ledige med støtte. Det gav særlig betydning for mindre virksomheder, der ønskede at vokse, men havde begrænsede ressourcer til at håndtere alle administrative processer. Disse ordninger gjorde det lettere at tage nye medarbejdere ind og var i august en konkret del af dialogen mellem jobcenteret og erhvervslivet.

Samtidig viste undersøgelser fra 2026, at virksomhederne i Furesø Kommune generelt vurderede kommunens evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft som positiv, mens der var mere kritiske vurderinger af den samlede beskæftigelsesindsats. I august betød det, at kommunen arbejdede videre med at justere indsatsen, blandt andet gennem tættere virksomhedsrettet service og et mere målrettet fokus på unge og udsatte grupper. Lokale virksomheder, især inden for detailhandel, industri og IT, oplevede fortsat behov for specialiserede kompetencer, og arbejdsmarkedet var præget af konkurrence om medarbejdere.

Jobcenter Furesø fungerede i august som omdrejningspunkt for kontakten mellem kommunen og virksomhederne. Centeret håndterede både konkrete rekrutteringsopgaver, virksomhedsbesøg og information om støtteordninger. For virksomhederne havde det stor praktisk betydning, at der var én samlet indgang til kommunen, når de skulle rekruttere eller drøfte muligheder for opkvalificering af medarbejdere. Dermed var jobcentret ikke kun en del af social- og beskæftigelsespolitikken, men en aktiv del af erhvervslivets daglige rammevilkår.

Grøn omstilling og klimapartnerskaber

Grøn omstilling var i 2026 et markant tema for Furesø Kommune og de lokale virksomheder. Allerede i foråret havde kommunen sammen med rådgivere og erhvervsaktører sat fokus på klimapartnerskaber, og i august fortsatte virksomhederne arbejdet med at omsætte tidligere digitale møder og anbefalinger til konkrete projekter. Den særlige model med virtuelle møder om klimapartnerskaber, hvor virksomheder fik rådgivning om finansiering og støtte til grønne investeringer, havde skabt interesse blandt både større og mellemstore virksomheder i kommunen. I august var der derfor opfølgende dialoger om energiprojekter, effektivisering og grønne investeringer.

For virksomhederne i Furesø Kommune havde klimapartnerskaberne først og fremmest betydning i form af adgang til viden og rådgivning. Kommunen arbejdede sammen med specialiserede konsulenter, der præsenterede konkrete muligheder for at søge midler til energirenovering, grøn teknologi og omstilling af produktion. I august var flere virksomheder i dialog om, hvordan anbefalingerne kunne implementeres, og hvilke projekter der var mest realistiske at gennemføre på kort sigt. Det gjaldt både produktionsvirksomheder som AASTED ApS og mere vidensbaserede aktører som Festina Finance A/S, der så grøn omstilling som en del af deres samlede udviklingsstrategi.

Kommunens rolle i klimapartnerskaberne var at samle virksomheder, facilitere møder og sikre forbindelsen til relevante nationale og regionale støtteordninger. I august fortsatte Furesø Kommune med at være kontaktpunkt for virksomheder, der ønskede at gå videre med projekter efter de fælles møder. Denne koordinerende funktion var vigtig, fordi mange virksomheder manglede tid og ressourcer til selv at navigere i ansøgningssystemer og tekniske krav. Ved at stille erhvervskontakten til rådighed gjorde kommunen det lettere at få projekter realiseret og dermed reducere energiforbrug og CO₂-aftryk lokalt.

Interessen for klimapartnerskaberne havde også et bredere erhvervspolitisk perspektiv. I august 2026 blev grøn omstilling diskuteret som et hovedspor i den kommende erhvervspolitik, og det betød, at klimadagsordenen ikke kun var et projektområde, men en del af kommunens langsigtede strategi for erhvervsudvikling. For virksomhederne betød det, at investeringer i energieffektivitet og grøn teknologi kunne forventes at blive understøttet af kommunen gennem både politisk fokus og praktisk service, hvilket var med til at forme beslutninger om nye anlæg og moderniseringer.

Uddannelse, unge og fremtidig arbejdskraft

Uddannelsesdagsordenen fyldte også i Furesø Kommune i 2026, og i månederne op til august havde kommunen konstateret et fald i andelen af unge, der søgte mod erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Et kommunalt notat havde tidligere på året vist, at kun 6,3 procent af afgangseleverne havde valgt en erhvervsuddannelse, hvilket var en markant nedgang fra 12,4 procent året før. Denne udvikling satte en tydelig ramme for drøftelserne i august, hvor både kommune og erhvervsliv var opmærksomme på, at færre unge i erhvervsuddannelser på sigt kunne påvirke tilgangen af faglært arbejdskraft.

I august arbejdede Furesø Kommune videre med en plan for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Planen omfattede blandt andet samarbejde med lokale virksomheder om praktik, virksomhedsbesøg og information om karrieremuligheder inden for faglærte erhverv. For de lokale virksomheder, særligt inden for håndværk, industri og service, havde det stor betydning, at kommunen prioriterede denne indsats, fordi mangel på faglærte medarbejdere kunne skabe flaskehalse i produktion og service. August måned var præget af forberedelse af kommende aktiviteter, som skulle gennemføres i løbet af efteråret.

Ud over fokus på erhvervsuddannelser arbejdede Furesø Kommune med at knytte bånd mellem virksomheder og unge gennem events og arrangementer om fremtidens arbejdskraft. Initiativer som samarbejde med lokale skoler og ungdomsuddannelser havde til formål at synliggøre de jobmuligheder, der fandtes i kommunen, og at gøre det mere attraktivt for unge at blive i lokalområdet, når de trådte ind på arbejdsmarkedet. I august betød det, at virksomheder, der deltog i disse initiativer, brugte tid på at planlægge oplæg, rundvisninger og aktiviteter, der kunne gennemføres senere på året.

For erhvervslivet var sammenhængen mellem uddannelse og rekruttering tydelig. De store lokale arbejdspladser, herunder AASTED ApS, CHANGE OF SCANDINAVIA RETAIL A/S og NTI A/S, havde brug for både faglærte og videreuddannede medarbejdere, og udviklingen i ungdommens uddannelsesvalg kunne derfor mærkes direkte i deres langsigtede rekrutteringsstrategier. I august 2026 stod virksomhederne og kommunen sammen over for en opgave med at gøre erhvervsuddannelserne mere synlige og attraktive, hvis Furesø Kommune skulle fastholde sin position som et område med høj erhvervsdeltagelse og stærk lokal arbejdskraft.

Lokale hovedaktører og erhvervsstruktur

Erhvervsstrukturen i Furesø Kommune var i 2026 præget af en kombination af offentlige og private arbejdspladser. Kommunen selv var den største enkeltarbejdsgiver med flere tusinde ansatte, men en række private virksomheder havde også en betydelig tilstedeværelse. Opgørelser fra foråret 2026 viste, at AASTED ApS i Farum, der producerer maskiner til fødevareindustrien, havde over 500 ansatte, og at FC Nordsjælland A/S som professionel sportsklub havde over 400 ansatte lokalt. Detailhandelsaktøren CHANGE OF SCANDINAVIA RETAIL A/S lå med over 300 ansatte, mens Spejder Sport A/S, Festina Finance A/S og NTI A/S hver især lå mellem cirka 170 og 230 ansatte.

Denne sammensætning betød, at Furesø Kommunes erhvervsliv i august 2026 havde en betydelig bredde. Industrielle arbejdspladser, service, detailhandel, IT og finansielle ydelser var alle repræsenteret blandt de største virksomheder. For kommunen var det afgørende, at erhvervspolitik, planlægning og beskæftigelsesindsats tog højde for denne variation. Eksempelvis havde produktionsvirksomhederne brug for stabile rammer omkring byggeri, lagerfaciliteter og logistik, mens videns- og IT-virksomhederne lagde vægt på adgang til højtuddannet arbejdskraft og gode kontorfaciliteter. I august var disse forskelle en del af de overvejelser, der lå bag kontakten mellem Furesø Kommune og erhvervslivet.

For at give et enkelt overblik over nogle af de største private arbejdsgivere i kommunen i 2026 kan udviklingen illustreres i en tabel. Tallene stammede fra en national virksomhedsoversigt og gav et billede af, hvilke virksomheder der havde størst lokal beskæftigelse.

Virksomhed Branche Lokation Ansatte (maj 2026)
AASTED ApS Maskiner til fødevareindustrien Farum 539
FC Nordsjælland A/S Sportsklub Farum 401
CHANGE OF SCANDINAVIA RETAIL A/S Detailhandel med tøj Farum 344
Spejder Sport A/S Detailhandel med sportsudstyr Værløse 230
Festina Finance A/S IT og finansiel software Værløse 192
NTI A/S Computerkonsulentbistand Værløse 171

Disse virksomheder havde i august 2026 fortsat stor betydning for jobmarkedet i Furesø Kommune. Deres tilstedeværelse medførte et stabilt behov for både faglærte, ufaglærte og højtuddannede medarbejdere. Samtidig fungerede de som centrale samarbejdspartnere for kommunen i forskellige udviklingsprojekter, fra uddannelsesinitiativer til klimapartnerskaber. For lokale underleverandører og mindre virksomheder skabte de store arbejdspladser også afledte muligheder i form af serviceopgaver, handel og projektsamarbejder, hvilket gjorde erhvervsstrukturen i Furesø Kommune relativt robust i august 2026.

  • Furesø Kommune arbejdede videre med en ny erhvervspolitik, der skulle vedtages senere i 2026.
  • Jobcenter Furesø og virksomhedsservice understøttede virksomheder med tilskud til ansættelser og rekruttering.
  • Grøn omstilling og klimapartnerskaber var et centralt udviklingsområde for lokale virksomheder.
  • Andelen af unge, der søgte erhvervsuddannelser, var faldet markant og var et tydeligt tema for dialogen med erhvervslivet.
  • Store private virksomheder som AASTED ApS, FC Nordsjælland A/S og CHANGE OF SCANDINAVIA RETAIL A/S var med til at præge jobmarkedet.

Kilder

Lignende indlæg