Business i Furesø: Erhvervsklimaet fik ros, mens arbejdskraft og byggesager blev udfordret

Afadmin

September 2026 var præget af en erhvervsundersøgelse, kommunale budgetdrøftelser og aktiviteter, der knyttede virksomheder tættere til beskæftigelsesindsatsen i Furesø Kommune. Samtidig viste de tilgængelige virksomhedsdata, at der i måneden blev registreret 38 nye virksomheder og afregistreret 40, svarende til en nettoændring på minus to virksomheder. Tallene beskrev alene registreringer og afregistreringer og kunne ikke i sig selv bruges som mål for virksomhedernes aktivitet eller beskæftigelse.

Kort overblik

Den mest markante erhvervspolitiske melding kom i september, da Furesø Kommune igen blev placeret som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland i Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse. Undersøgelsen byggede på svar fra 47 lokale virksomheder, som tilsammen repræsenterede 844 lokalt beskæftigede. Det svarede til otte procent af den private beskæftigelse i kommunen, og resultaterne skulle derfor læses som virksomhedernes vurdering af kommunen, ikke som en fuldstændig opgørelse af hele erhvervslivet.

Virksomhederne vurderede især, at Furesø Kommune havde gode forudsætninger for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Samtidig pegede undersøgelsen på udfordringer med den samlede beskæftigelsesindsats og på længere sagsbehandlingstid for byggesager i 2026. For virksomhederne havde det betydning, fordi rekruttering, myndighedskontakt og adgang til egnede lokaler påvirkede mulighederne for at etablere, udvide eller fastholde aktiviteter lokalt.

På kommunens dagsorden stod også en kommende toårig budgetaftale. Byrådet havde i august sendt materialet i høring frem til 15. september, og den 9. september blev der holdt borgermøde på Furesø Rådhus. Budgetprocessen omfattede blandt andet prioriteringer af erhvervsliv, transportforhold, drift og beskæftigelse. Den endelige aftale var planlagt til vedtagelse den 7. oktober, så september fungerede som en måned med høring og politiske forhandlinger frem for endelige beslutninger.

  • Furesø Kommune blev i DI’s undersøgelse igen vurderet som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland.
  • 47 virksomheder deltog i undersøgelsen og repræsenterede 844 lokalt beskæftigede.
  • Virksomhederne fremhævede adgangen til kvalificeret arbejdskraft, men efterlyste en stærkere beskæftigelsesindsats.
  • Jobhuset åbnede den 17. september som et tilbud med fokus på kontakt mellem ledige, virksomheder og kommunens virksomhedsservice.
  • CVR-baserede data viste 38 registreringer og 40 afregistreringer i september.

Erhvervsklimaet fik både ros og kritik

Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse gav Furesø Kommune en stærk placering i den regionale sammenligning. Kommunen blev for andet år i træk omtalt som den mest erhvervsvenlige i Nordsjælland. Den positive vurdering var især knyttet til arbejdskraften: Lokale virksomheder oplevede, at kommunen havde adgang til veluddannede medarbejdere og var god til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det var væsentligt i en kommune, hvor mange virksomheder konkurrerede om medarbejdere på et arbejdsmarked, der rakte langt ud over kommunegrænsen.

Undersøgelsen indeholdt samtidig en tydelig forbedringsdagsorden. Virksomhederne vurderede, at Furesø Kommunes samlede beskæftigelsesindsats kunne blive bedre. Kommunen pegede derfor på behovet for et tættere samarbejde mellem beskæftigelsesområdet og de lokale virksomheder. Den lokale betydning var konkret: En mere direkte kontakt kunne gøre det lettere at matche ledige med virksomhedernes behov, mens virksomhederne kunne få bedre adgang til rekruttering, fastholdelse og rådgivning.

Byggesagsbehandlingen var et andet opmærksomhedspunkt. Ifølge omtalen af undersøgelsen var sagsbehandlingstiden for byggesager blevet længere i 2026. Kommunen ville derfor se på, om det eksisterende fast-track-tilbud fortsat var et godt redskab. For erhvervslivet var spørgsmålet centralt, fordi ventetid på byggetilladelser kunne forsinke ombygninger, udvidelser og etablering af nye erhvervslokaler. Undersøgelsen gav ikke grundlag for at opgøre konkrete ventetider for enkelte virksomheder.

Kommunen fremhævede også behovet for at udvikle erhvervsområderne, så der blev plads til flere, nye og større erhverv. Det pegede på en strukturel udfordring: En positiv vurdering af kommunens erhvervsservice skulle følges af tilstrækkelig fysisk kapacitet. Hvis virksomheder skulle kunne vokse lokalt, krævede det både egnede arealer, forudsigelig myndighedsbehandling og en beskæftigelsesindsats, der kunne understøtte rekrutteringen.

Jobhuset samlede virksomhedskontakt og beskæftigelse

Den 17. september åbnede Jobhuset, som kommunen havde markedsført som et sted, hvor virksomheder kunne møde kommunens virksomhedsservice. Job- og virksomhedsservicen omfattede blandt andet hjælp til rekruttering og fastholdelse. Åbningen gav dermed en konkret ramme for den kontakt, som DI-undersøgelsen havde peget på som et område, der kunne styrkes.

For lokale arbejdsgivere var værdien af tilbuddet knyttet til adgangen til kommunale kontaktpersoner og til mulighederne for at få hjælp i forbindelse med ledige stillinger. For ledige handlede indsatsen om at komme tættere på arbejdsmarkedet. Den erhvervsmæssige betydning lå derfor i forbindelsen mellem virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og kommunens ansvar for beskæftigelsesindsatsen.

Jobhuset ændrede ikke i sig selv på de resultater, som DI’s undersøgelse havde vist, men åbningen gav kommunen et konkret instrument til at arbejde med kritikken af beskæftigelsesområdet. En vurdering af effekten krævede efterfølgende oplysninger om antal virksomheder, deltagere, formidlinger og ansættelser. Sådanne resultater fremgik ikke af de tilgængelige oplysninger for september.

Placeringen af beskæftigelsesindsatsen i en kommune med mange pendlere gjorde virksomhedskontakten særlig relevant. Furesø Kommune var tæt integreret i hovedstadsregionens arbejdsmarked, og en stor del af de erhvervsaktive arbejdede uden for kommunen. Den lokale virksomhedsservice skulle derfor både understøtte virksomheder i Furesø Kommune og indgå i et arbejdsmarked, hvor medarbejdere og virksomheder bevægede sig på tværs af kommunegrænser.

Budgethøringen omfattede erhverv og transport

September var også måneden, hvor borgere og interessenter kunne komme med input til Furesø Kommunes kommende toårige budgetaftale. Byrådet havde den 26. august besluttet at sende materialet i høring frem til 15. september. Den 9. september blev der holdt borgermøde på rådhuset, hvor prioriteringer for blandt andet børn, ældre, erhvervsliv og transportforhold blev drøftet.

For virksomhederne havde budgetprocessen betydning, fordi kommunens prioriteringer påvirkede rammerne for drift, mobilitet, service og samarbejde med erhvervslivet. Høringen gav ikke en endelig afklaring af, hvilke konkrete erhvervs- eller transportinitiativer der ville blive gennemført. De beslutninger skulle først fastlægges i den endelige budgetaftale, som var planlagt vedtaget den 7. oktober.

Budgetarbejdet skulle ses i sammenhæng med kommunens mål om at udvikle erhvervsområderne. I budgetmaterialet for 2026-2029 var der afsat 0,3 millioner kroner i anlægsmidler til at understøtte forskønnelse og renovering af eksisterende erhvervsområder. Oplysningen beskrev en kommunal prioritering, men dokumenterede ikke, at midlerne var anvendt i september 2026 eller knyttet til et bestemt erhvervsområde.

For lokale virksomheder var det derfor især hørings- og forhandlingsfasen, der kendetegnede måneden. Kommunen skulle afveje erhvervslivets behov med andre kommunale opgaver, mens virksomheder og borgere kunne påvirke grundlaget gennem høringen. Først efter den planlagte vedtagelse i oktober ville det være muligt at vurdere de endelige konsekvenser for erhverv, transport og beskæftigelse.

Virksomhedsbestanden ændrede sig begrænset

Registreringsdata fra CVR-baserede virksomhedsopgørelser viste, at 38 virksomheder blev registreret i Furesø Kommune i september, mens 40 blev afregistreret. Netto gav det to færre registrerede virksomheder i måneden. Tallene kunne bruges til at beskrive ændringen i den registrerede virksomhedsbestand, men de sagde ikke noget sikkert om omsætning, antal ansatte, overlevelse eller den enkelte virksomheds faktiske aktivitet.

Septembertallet lå i forlængelse af en række måneder med både til- og afgange. I juli blev der ifølge samme opgørelse registreret 12 virksomheder og afregistreret 17, mens august havde syv registreringer og 14 afregistreringer. Sammenligningen viste en større registreringsaktivitet i september end i de to foregående måneder, men den samlede nettoændring var fortsat negativ.

Forskellen mellem CVR-registreringer og den bredere erhvervsudvikling var vigtig i læsningen af tallene. En nyregistrering kunne være en enkeltmandsvirksomhed, en flytning eller en ændring i selskabsstruktur, mens en afregistrering ikke nødvendigvis betød, at en arbejdsplads eller aktivitet forsvandt fra det lokale arbejdsmarked. Derfor kunne septemberdata ikke stå alene som konklusion om erhvervslivets styrke.

Kommunens egen erhvervspolitiske dagsorden handlede bredere end antallet af registrerede virksomheder. Den omfattede blandt andet arealer til nye og større virksomheder, byggesagsbehandling, udbud og samarbejde om arbejdskraft. Septemberens data gav dermed et begrænset kvantitativt øjebliksbillede, mens erhvervsklima­undersøgelsen og budgetprocessen belyste de politiske og administrative rammer.

Netværk og lokale udviklingsrammer

Furesø Erhvervsforening havde planlagt et netværksmøde den 9. september på Restaurant Furesøbad i Værløse. Mødet var en del af foreningens arbejde med at samle lokale virksomheder og skabe kontakt på tværs af brancher. Et sådant netværk kunne understøtte videndeling og lokale relationer, men de tilgængelige oplysninger dokumenterede ikke konkrete aftaler, investeringer eller samarbejder fra mødet.

Den lokale erhvervsdialog foregik dermed både gennem foreningen, kommunens Erhvervskontaktudvalg og den kommunale virksomhedsservice. Resultaterne fra DI’s undersøgelse skulle efter planen på dagsordenen i Erhvervskontaktudvalget i oktober. Det betød, at septemberens erhvervspolitiske diskussioner fortsatte ind i næste måned, hvor kommunen og erhvervslivet skulle drøfte arbejdskraft, udbud, byggesager og erhvervsarealer mere konkret.

Udviklingen af erhvervsområderne var et tilbagevendende tema, fordi kommunen ønskede plads til flere, nye og større erhverv. Samtidig havde kommunen en interesse i at forbedre eksisterende områder gennem renovering og forskønnelse. Den lokale betydning var, at erhvervspolitikken både skulle håndtere virksomheder, der allerede var etableret i Farum og Værløse, og skabe rammer for fremtidige udvidelser.

September 2026 efterlod derfor flere spørgsmål til den videre behandling end færdige resultater. Budgetaftalen skulle først vedtages i oktober, DI-resultaterne skulle behandles i Erhvervskontaktudvalget, og effekten af Jobhuset kunne først vurderes med efterfølgende aktivitets- og resultatdata. De forhold, der var dokumenteret i måneden, var den positive regionale erhvervsklimavurdering, kritikken af beskæftigelsesindsatsen og byggesagsbehandlingen samt den begrænsede nettoændring i registrerede virksomheder.

Kilder

Lignende indlæg