Business i Furesø: Integration, netværk og virksomhedsudvikling prægede måneden

I marts 2026 stod Furesø Kommune over for en række udfordringer og initiativer inden for erhvervslivet. Kommunen iværksatte tiltag for at støtte lokale virksomheder, styrkede integration gennem jobtilbud til ukrainere og fastholdt netværksaktiviteter trods pres fra beskæftigelsesområdet. Integrationsrådets udnævnelse markerede et vigtigt skridt mod bedre samarbejde mellem erhverv og nye borgere, mens Furesø Erhvervsforening arrangerede møder for at opretholde relationer i erhvervskredse.

Kort overblik

Den 25. marts 2026 udpegede byrådet i Furesø Kommune otte medlemmer og en stedfortræder til det nye Integrationsråd. Dette råd skulle sikre dialog mellem kommunen, virksomheder og flygtninge, hvilket direkte påvirkede det lokale arbejdsmarked ved at facilitere integration i jobs hos lokale firmaer. Samtidig arrangerede Furesø Erhvervsforening netværksmøder den 11. marts, der samlede medlemmer for at styrke relationer og bidrage til udvikling af erhvervsområder.

Kommunen annoncerede også et nyt tiltag til udvikling af erhvervsområder, der sigtede mod at forbedre rammerne for virksomheder i Furesø Kommune. Dette inkluderede samarbejde med Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri i udvalg som Erhvervskontaktudvalget. Desuden engagerede flere virksomheder sig i at hjælpe ukrainere ind på arbejdsmarkedet, støttet af kommunens indsats den 10. marts.

Beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune oplevede dog uro, med betydelige medarbejderafgangs på ni måneder op til marts. Dette påvirkede støtten til virksomheder og ledige, men kommunen fortsatte med at prioritere erhvervsudvikling gennem eksisterende strukturer. Samlet set handlede marts om at opretholde momentum i erhvervslivet midt i interne udfordringer.

Furesø Erhvervsforening, med sine 350 medlemmer, spillede en central rolle ved at arrangere morgenfriske møder onsdag den 11. marts. Disse aktiviteter sikrede, at lokale virksomheder kunne netværke og påvirke udviklingen af veje, centre og byområder i samarbejde med Furesø Kommune.

Integrationsrådets udnævnelse

Den 25. marts 2026 udpegede byrådet i Furesø Kommune otte medlemmer til Integrationsrådet samt en stedfortræder. Rådet blev etableret for at styrke samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv i integrationsspørgsmål. For virksomheder i Furesø Kommune betød dette bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft fra flygtningegrupper, hvilket adresserede mangler på arbejdere i sektorer som industri og service.

Integrationsrådet skulle fungere som en platform for dialog om beskæftigelse og integration. Dette var særligt relevant i Furesø Kommune, hvor virksomheder tidligere havde udtrykt behov for støtte til at integrere nye medarbejdere. Rådets medlemmer repræsenterede forskellige interesser, hvilket sikrede, at erhvervslivets perspektiver blev hørt i beslutningsprocesser.

Udnævnelse af rådet faldt sammen med kommunens bredere indsats for beskæftigelse. Det understregede Furesø Kommunes prioritering af at koble ledige borgere med job hos lokale firmaer, hvilket stabiliserede arbejdsmarkedet og reducerede afhængighed af ekstern arbejdskraft. Virksomheder fik dermed et direkte værktøj til at deltage i integrationsarbejdet.

Denne udvikling kom på toppen af eksisterende politikker for beskæftigelse, erhverv og integration. Furesø Kommune havde gennem Udvalg for beskæftigelse og erhverv arbejdet på at skabe rammer, der gav virksomheder incitament til at ansætte fra sårbare grupper, hvilket styrkede den lokale økonomi.

Støtte til ukrainsk integration i virksomheder

Den 10. marts 2026 meddelte Furesø Kommune, at flere virksomheder ville hjælpe ukrainere ind i job, med kommunens styrkede indsats. Initiativet involverede direkte samarbejde mellem firmaer og kommunens jobcentre, hvilket accelererede ansættelser i Furesø Kommune. For de lokale virksomheder betød det adgang til motiveret arbejdskraft i en tid med generelle mangler på kvalificerede medarbejdere.

Kommunen koordinerede trænings- og mentorprogrammer, der blev tilpasset ukrainernes kompetencer. Dette tiltag havde lokal betydning ved at udfylde huller i arbejdsmarkedet, især inden for produktion og logistik, hvor Furesøs erhvervsområder er stærke. Virksomheder som medlemmer af Furesø Erhvervsforening deltog aktivt og rapporterede positive erfaringer med integrationen.

Styrkelsen af indsatsen inkluderede også sprogkurser og praktikpladser arrangeret i samarbejde med lokale firmaer. I Furesø Kommune førte dette til hurtigere integration, der gav virksomhederne fleksibilitet og reducerede rekrutteringsomkostninger. Det bidrog også til at opretholde produktiviteten i erhvervsområder som Farum og Værløse.

Initiativet byggede på kommunens eksisterende erhvervsplatforme og blev annonceret på officielle sider. Det understregede Furesø Kommunes rolle som facilitator mellem virksomheder og flygtninge, hvilket skabte langsigtede fordele for det lokale arbejdsmarked.

Netværksaktiviteter i Furesø Erhvervsforening

Furesø Erhvervsforening afholdt et netværksmøde onsdag den 11. marts 2026, hvor morgenfriske medlemmer deltog. Foreningen, med 350 medlemmer, fokuserede på at skabe relationer gennem aktiviteter, der direkte påvirkede virksomhedernes vækst i Furesø Kommune. Mødet blev en platform for dialog om udfordringer og muligheder i det lokale erhvervsliv.

Foreningen arbejdede tæt sammen med Furesø Kommune og Furesø Industri i Erhvervskontaktudvalget. Dette samarbejde adresserede konkrete emner som forskønnelse af byområder, vejudvikling og centre, hvilket gav medlemsvirksomhederne bedre betingelser for udvidelse og drift. I marts bidrog det til at fastholde dynamikken i erhvervslivet.

Netværksmøder samlede virksomheder for at drøfte fælles interesser.
Deltagelse i taskforces påvirkede kommunale planer for erhvervsområder.
Høringsprocesser sikrede erhvervets input til udviklingsprojekter.
Fokus på positiv udvikling af attraktive erhvervsrammer.

Disse aktiviteter havde betydning for medlemmerne ved at styrke netværket og sikre indflydelse på lokale beslutninger. Furesø Erhvervsforening tog aktivt medansvar for områdets udvikling, hvilket gav konkrete fordele som forbedrede infrastruktur.

Nyt tiltag for erhvervsområder

Furesø Kommune lancerede i marts 2026 et nyt tiltag til udvikling af erhvervsområder. Initiativet sigtede mod at forbedre fysiske og administrative rammer for virksomheder i kommunen, herunder veje og byområder. For lokale firmaer betød det øget attraktivitet for investeringer og udvidelser i områder som Farum og Værløse.

Tiltaget involverede samarbejde med Furesø Erhvervsforening i forskellige udvalg og taskforces. Dette sikrede, at udviklingen matchede erhvervslivets behov, såsom bedre adgang og moderne faciliteter. I Furesø Kommune førte det til konkrete planer, der støttede vækst i eksisterende erhvervsområder.

Udviklingen blev prioriteret for at opretholde kommunens position som erhvervskommunune nær København. Virksomheder fik dermed bedre muligheder for logistik og kundeadgang, hvilket styrkede deres konkurrenceevne på markedet.

Udfordringer på beskæftigelsesområdet

På ni måneder op til marts 2026 mistede Furesø Kommunes beskæftigelsesområde op imod 36 ud af 69 medarbejdere gennem opsigelser, fratrædelser eller sygemeldinger. Dette skabte pres på støtten til virksomheder og ledige i kommunen. Selvom det påvirkede driften, fortsatte kommunen med at levere tjenester via Udvalg for beskæftigelse og erhverv.

Udfordringerne udløste et voldsomt opgør på rådhuset, hvor politikerne diskuterede fremtiden for området. For erhvervslivet betød det potentiel forsinkelse i jobformidling og rådgivning, men eksisterende initiativer som integrationsrådet holdt momentum. Furesø Kommune arbejdede på at stabilisere staben for at sikre kontinuitet.

Trods tabene prioriterede kommunen samarbejder med virksomheder, hvilket mindskede effekten på det lokale arbejdsmarked. Dette understregede behovet for robuste strukturer i en tid med høj efterspørgsel efter beskæftigelsestjenester.